Billund

90 8.-klasses elever skal snart i praktik: De har selv taget kontakt med virksomhederne

Indskolingsleder på BillundSkolen, Kenneth Østergaard, sender snart små 90 elever fra 8. klasse i praktik. Foto: André Thorup
I uge 45 og 46 skal næsten 90 8.-klasses elever fra Billundskolen i praktik - noget, der blev mulighed for med den nye skolereform. Eleverne har selv fundet og ansøgt om pladsen - med opbakning fra en arbejdsgruppe.

Billund: Snart skal næsten 90 8.-klasses elever fra Billundskolen møde forskellige arbejdspladser rundt om i Trekantområdet. De skal nemlig i erhvervspraktik i uge 45 og 46 - det er en ret i den nye skolereform, og Billundskolens bestyrelse har bakket op om muligheden.

- Det er en god mulighed for at koble teori og virkelighed sammen, og samtidig er det en god mulighed for, at de unge bliver klogere på sig selv som menneske i forhold til at indgå i en kontrakt og et fællesskab og møde til aftalt tid, siger udskolingsleder Kenneth Østergaard, der både ser muligheden som en måde at styrke elevens valg af uddannelse og retning og som personlig udvikling for den enkelte.

- Nogle tester drømmestillingen, andre tester områder, som de ikke rigtigt har overvejet eller måske haft i periferien, siger Kenneth Østergaard.

Eleverne har arbejdet sammen i studiegrupper på fire personer i den seneste tid, hvor de både har bakket hinanden op og hjulpet hinanden med at finde praktikpladser. De andre har hjulpet dem, som har haft svært ved at gå ind og spørge. Kenneth Østergaard har lagt vægt på, at eleverne selv har skullet tage kontakt til butikker og virksomheder.

Annonce
Kenneth Østergaard glæder sig over, at eleverne har arbejdet selvstændigt med deres praktik - og at mange selv har kontaktet og indgået kontrakt med en arbejdsplads. Foto: André Thorup

Fag kan give mere mening

Forældrene har dog spillet en vigtig rolle, da de har været et bindeled til arbejdsmarkedet.

- Eleverne skal ud både som flymekaniker, pædagog, laborant, i forretninger og ved håndværkere. Det er primært i Trekantområdet, men der er også enkelte, der tager længere væk og kan bo hos familie i løbet af ugen, siger Kenneth Østergaard.

Også i tiden efter praktikforløbet skal eleverne arbejde i grupper med deres oplevelse.

- Her skal de tale om, hvor tæt de kom på, hvad de ikke måtte, og hvilken uddannelse, det ville kræve at få lov til at gøre det. Hvis det var kedeligt, skal vi også finde ud af hvorfor, og om det havde noget at gøre med forventningsafstemningen, siger Kenneth Østergaard, der håber, at skoleundervisningen efterfølgende måske vil give mere mening for nogle.

- Hvis en mester siger, at man skal beregne rumfanget af en beholder, så begynder de enkelte fag måske at give mere mening, for der er faktisk en mening med det, siger Kenneth Østergaard.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce