Livsstil

Advokaten: Hvad indebærer delt bopæl?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

? Kære Monica Kromann - min kæreste og jeg har netop valgt at gå fra hinanden. Vi har sammen tre børn, som vi har fælles forældremyndighed over.

Jeg er blevet opmærksom på, at man som forældre kan have delt bopæl, men jeg er i tvivl om, hvad det præcis indebærer, og hvordan vi får dette.

Jeg håber, at du vil forklare mig lidt nærmere om den nye ordning, herunder hvordan delt bopæl etableres.

Jeg ser frem til dit svar.

Med venlig hilsen

Niels

Annonce

! Kære Niels - tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende.

Hidtil har det været sådan, at den ene forælder var samværsforælder og den anden bopælsforælder. Efter det nye familieretlige system trådte i kraft 1. april 2019, er det blevet muligt for forældre med fælles forældremyndighed at have delt bopæl.

Efter at par/ægtefæller går fra hinanden, har barnet som udgangspunkt automatisk delt bopæl de første tre måneder efter samlivsophævelsen. I de første tre måneder efter samlivsophævelsen kan der ikke anlægges sag om bopæl, men der kan dog søges om samvær.

Der kan dog inden for de første tre måneder efter bruddet rejses en bopælssag i følgende tilfælde:

- Vigtige hensyn taler imod delt bopæl, kan for eksempel være ved mistanke om vold eller seksuelle krænkelser mod barnet.

- Begge forældre fraflytter den tidligere fælles bopæl.

Efter de tre måneder kan I som forældre indgå aftale om, at jeres børn fortsat skal have delt bopæl. Aftalen mellem jer kan blandt andet betinges af, at den ene ikke flytter langt væk. Aftales det ikke imellem jer, at den delte bopæl skal fortsætte, bortfalder den delte bopæl.

Er I begge bopælsforældre, skal I være enige om overordnede forhold vedrørende jeres børn. I skal blandt andet være enige om:

- Den generelle omsorg for barnet.

- Valg af institution.

- Fritidsaktiviteter.

Den delte bopæl har dog kun betydning i jeres indbyrdes forhold. Det vil sige, at barnet alene kan have folkeregisteradresse et sted, og den forælder, som har samme folkeregisteradresse efter CPR-loven, vil modtage offentlige ydelser vedrørende barnet.

Ønsker I senere at bringe aftalen om delt bopæl til ophør, kan dette gøres ensidigt af den ene forælder, dette skal blot meddeles den anden forælder. Barnet vil dog fortsat have delt bopæl, indtil der er indgået en aftale imellem jer om, hvem der skal have bopælen, eller indtil en afgørelse er truffet ved Familieretten.

Jeg håber, at ovenstående gav dig et overordnet indblik i den nye ordning om delt bopæl.

Såfremt du har yderligere spørgsmål, vil jeg anbefale dig at tage kontakt til en advokat med speciale i familieret.

Med venlig hilsen

Monica Kromann, advokat (H)

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce