Sydjylland

Alle festivalers moder

Gasolin på Nyborg Festivalen 1971 - en af de allerførste festivaler her i landet efter Woodstock-modellen, en tredages, udendørs sommerkoncert. Foto: Steen Rasmussen
Woodstock er blevet fællesnævner for alle den vestlige verdens udendørs, flerdags rockkoncerter. JydskeVestkystens udsendte har været med til de tre seneste jubilæer, som er en skygge af originalen i 1969.

Hippierne og 68'erne var et storbyfænomen, som os, der voksede op langt ude på bøhlandet, på ingen måde var en del af. Men det smittede af. Efterhånden voksede håret ned over ørerne, og det kunne i den grad få lidt ældre landsbybeboere op i det røde felt.

"Hvis du var min hund, blev du klippet," var et flittig benyttet vending, som absolut ikke var ment hverken venligt eller positivt. Tværtimod havde de mest lyst til at slå os ihjel. Alt burde være, som det altid havde været, og det var det pludselig ikke mere. Og det kan godt afsløres, at nogle af os elskede den provokation, som rockmusik og en tjavset frisure fremkaldte helt automatisk hos den karseklippede generation.

Den går bare ikke længere, fortæller countrysangeren Tamra Rosanes.

- Hvordan kan man provokere sine forældre, når de selv voksede op med samme musik, spørger hun.

Men provokeret, det var de i den lille by Bethel 150 km nordøst for New York den sommer i 1969, hvor landmanden Max Yasgur lod sig overtale til at udleje sine marker til den rockfest, som siden er gået over i historien, Woodstock Festivalen, som netop et fænomen.

Arrangørerne havde prøvet at leje jord til den tre dage lange koncert med nogle af verdens mest berømte bands i byen Woodstock, men myndighederne trak i håndbremsen. De skulle ikke nyde noget. Det nåede de så ikke i Bethel, og fredag den 15. august 1969 begyndte en invasion af nogle få hippier og en kaskade af ganske normale unge amerikanere, som ville med til festen. Det udartede sig til en syndflod med trafikpropper og kaos. Til sidst måtte politiet erklære området i undtagelsestilstand.

Om lørdagen ankom den 17-årige Tamra til katastrofeområdet. Og hun nød det i enhver henseende og blev musikalsk inspireret for livstid af den berusende frihed og den forførende rockmusik som er mindst lige så berusende som bayersk øl i stride strømme.

Helaftensfilmen om Woodstock havde premiere her i landet i 1970 - bl.a. i Standbio i Esbjerg. En af de første festivaler på dansk grund faldt sted samme år i Thylejren. I 1971 var der både en tredags festival i Nyborg med bl.a. Gasolin, Gnags og engelske Fairport Convention og en privat organiseret udgave i Roskilde.

I 1972 var det slut med, at private skulle score gevinsten. Roskilde Fonden har siden da stået for initiativet - og mange gange med Tamra Rosanes på tilskuerpladserne. Sha Na Na var blevet berømte på Woodstock-filmen over en nat. Tamra Rosanes kunne have hørt de spøjse musikere i guldtøjet, hvis hun ikke havde sovet fra det og først vågnede, da Hendrix satte stærkstrøm på Fenderen. Nu fik hun chancen i Roskilde.

Der er Woodstock-mindesamlinger i USA hver sommer og i særlig grad i forbinde med jubilæerne. I 1994 deltog 250.000 i 25 årsjubilæet, som blev holdt i byen Saugerties ved Hudson-floden. Både 40- og 50 årsjubilæerne blev markeret på den oprindelige plads i Bethel. Dog langtfra i samme størrelse som i 1969, men kun med omkring 25.000 gæster. De gamle musikere fra '69 er også ved at opgive pusten. I år måtte vi nøjes med Blood, Sweet and Tears, Santana, Edgar Winther og Arlo Gothrie og så som supporter Ringo. Beatles spille ikke på Woodstock i 1969.

I dag arbejder Tamra Rosanes på at få de store danske festivaler til at tage noget smittende countrymusik på programmet. Det skal vise sig, om missionen lykkes.

Annonce
Tamra Rosanes så Country Joe optræde på Woodstock i 1969, som sikrede ham berømmelse. Her er han fotograferet på 25 årsjubilæums-festivalen, som blev holdt i byen Saugerties. Foto: Steen Rasmussen
Steen Rasmussen anno 1975.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Annonce