Billund

Billund: Anders Christensen har sat strøm til forlystelserne i Legoland i 40 år

Anders Christensen fejrer 25. oktober 40 års jubilæum i Legoland parken. PR Foto

Billund: Anders Christensen fejrer fredag 25. oktober 40-års jubilæum i Legoland Billund.

For godt 44 år siden stod den unge Anders Christensen som færdiguddannet elektriker.

I 1979 fik 24-årige Anders Christensen arbejde hos Lego - og et par år efter blev han tilbudt et job i Legoland parken, hvor han har været lige siden.

De første år arbejdede han med det mere almindelige elektrikerarbejde. Men med tiden har både parken og arbejdsopgaverne ændret sig.

Forlystelserne er blevet mere avancerede, og Anders Christensens arbejde består i højere grad i problemløsning og optimering af forlystelserne.

Anders Christensen bor med sin kone Gitte i den lille by Løvlund. Her nyder de naturen og den hektar jord, de ejer ned til Grindsted Å.

Sammen har de sønnerne Stefan og René, som bor i henholdsvis Odense og Østbirk.

Anders Christensens 40-års jubilæum bliver fejret med en åben reception fredag 25. oktober kl. 11 i restaurant Pirate Ship på Hotel Legoland.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce