Billund

Billund Kommune vil bringe ledige sammen med lokale virksomheder

Rimbøl Teknik åbnede sidste år dørene i forbindelse med Industriens Uge. I år kommer ledige på besøg hos Dupont og Sundolitt. Arkivfoto

Billund: Uge 44 er Industriens Uge, hvor Billund Kommune med en række arrangementer vil sætte fokus på rekruttering og opkvalificering.

- I Billund Kommune arrangerer vi torsdag 31. oktober om formiddagen et roadtrip, hvor virksomhederne får muligheden for at få uformelle samtaler med jobparate borgere og få indblik i, hvordan de oplever hele processen omkring ansættelser. Virksomhederne får omvendt muligheden for at fortælle om deres udfordringer og perspektiver på ansættelse og fastholdelse af medarbejdere, fortæller virksomhedskonsulent Maria Rimmer Nielsen i en pressemeddelelse.

Formålet med dagen er at skabe en gensidig forståelse mellem virksomhederne og borgerne med udgangspunkt i jobsøgning og ansættelser. Lene Jæger Klausen fra GELB Kommunikation vil lede turen og sikre en positiv dialog. Om eftermiddagen kommer talentudvikler og headhunter Bettina Wæde og holder foredrag for virksomheder om fremtidens rekruttering og om at vende op og ned på den traditionelle måde at rekruttere på.

I år går de lediges tur til Sundolitt og Dupont.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce