Livsstil

Coachen: Når plejer ikke er en god ting mere

Illustration: Pernille Helmig

Når livet “larmer” for meget, og vi har travlt, kan vi godt forveksle eller mistolke de signaler, vores krop prøver at sende til os. Vi har bildt os selv ind, at dette er “normalt”.

Vi siger til os selv:

"Det går nok over igen."

"Det er bare, fordi jeg har lidt travlt for tiden."

"Det er nok bare sådan, det er!"

Den farlige accept af tingenes tilstand for længe kan gøre, at vi til sidst opfatter dette som normalen og ikke længere får mærket efter, om det, vi gør, er rigtigt eller forkert, sundt eller usundt.

Når en vane i vores liv bliver så indkorporeret, at vores system går på autopilot og ikke længere får sat spørgsmålstegn ved det, vi gør, har en stor del af os ubevidst accepteret omstændighederne.

“Jeg har altid haft migræne.”

“Vi er sådan nogle, der ikke snakker om følelser i min familie.”

“Vi drikker altid rødvin til maden.”

“Den skade skal bare gås væk.”

“Jeg er dårlig til at gå tidligt i seng.”

“Jeg har for travlt til nye madvaner, det der broccoli må simpelthen vente.”

Når vi begynder at tage os selv i mellem linjerne at sige "sådan er det bare”, og vi konstant bruger ordene “jeg/vi er”, bliver vanerne sværere at ændre. Hvis en negativ vane forbliver i dit system for længe, er der en høj risiko for, at den fastholdes hos dig.

Jeg tror på, at alle følelser og tanker skal fortælle og lære os noget. Så når vi ikke lytter efter, negligerer kroppens signaler, og som et barn stikker fingrene i ørerne og råber "nanananana" i håbet om, at det går væk af sig selv, giver vi i virkeligheden alt ansvar fra os. Nogle kan ignorere signalerne længere end andre, men der vil uundgåeligt være en konsekvens på et tidspunkt.

Signalerne er uendelige, men måske det er det ømme knæ, der vil have dig til at stoppe lidt op.

Det kan være, du uden at tænke over det, som mange andre, er begyndt at trække vejret mere overfladisk og unødigt stresser kroppen frem for de dybere vejrtrækninger, der beroliger krop og nervesystem.

Nogle oplever kontant afregning i form af en blodprop eller hjerneblødning, der ender i en pludselig sygemelding på jobbet.

Måske du er blevet alvorligt forskrækket, fordi du forleden var tæt på at falde i søvn på motorvejen. Tegnene inden er tit kommet snigende som små hemmelige soldater, vi ikke har kunnet mærke i kampens hede.

Dårlige vaner, usunde overbevisninger, negative indre dialoger, hjertebanken, søvnløshed, stress kan alle være sladrehanke, når kroppen prøver at få vores opmærksomhed og fortælle os, at noget i vores liv skal ændres.

Små valg kan virke ubetydelige, men har på den lange bane en markant betydning for slutresultatet og resten af livet.

Tænk over hvor mange små ting i løbet af en dag, uge og måned du gør, som ikke tjener et højere formål i forhold til din ideelle fremtid. Bruger du hver dag fem minutter hist og pist på for eksempel negativ dialog, fordømmende medier, ligegyldige ting eller dårlige vaner, bliver det til mange døgn, du ubevidst har stjålet fra livets timeglas, som kunne være brugt til andet kærligt og konstruktivt i dit liv.

Hver dag er en ny mulighed for at vende den udfordring, du så småt er ved at acceptere som normalen. Vi stopper aldrig med at lære, og er du gået til højre hele dit liv, og det ikke fungerer, er det måske tid til at gå til venstre. Det er helt naturligt, at kroppen føler modstand på alt ny forandring, og når du ønsker at lære den noget nyt. Den finder tryghed i det velkendte, og vores system stræber generelt efter at bibeholde sin status quo.

Vurder, om plejer er god for dig, eller om noget af det, du gør, trænger til at blive skiftet ud. Lad de gode intentioner vinde og de mere kærlige mål få lov at lede dig til det liv og den hverdag, du ønsker.

Instinktivt ved vi nemlig godt, når noget er lidt eller meget off i vores system. Vi skal “blot” prioritere roen til refleksion, så vi kan lytte og være mere handlekraftige på livet.

Jeg hepper på dig.

Annonce

Reflekter over

  • Hvordan giver du dig selv tid og ro til at mærke efter? Kan du få meditation og mere mindfulness ind i hverdagen?

  • Hvad er det egentlig, din krop gerne vil fortælle dig?

  • Hvad er konsekvensen af at ignorere din krop, når den desperat prøver at råbe dig op?

  • Tænk over, hvad der er en vane for dig. Hvilke vil du lægge fra dig, og hvilke nye ønsker du fremover?

  • Hvad kan jeg allerede nu mærke, jeg skal have lyttet til?

  • Spørg dig selv hver dag ved små som store valg: Er dette kærlighed for mig?
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Annonce