Sydjylland

Efterårsferien lakker mod enden: Forvent køkørsel på Sønderjyske Motorvej

E45 Sønderjyske Motorvej vil lørdag være præget af efterårsferie-trafik. Særligt i tidsrummet 11-14 forventer Vejdirektoratet mange biler på vejene. Arkivfoto: Claus Fisker
Lørdag vil der være mange biler på vejene. Særligt mellem klokken 11 og 14.

Mange biler på vejene og perioder med forsinkelser.

Det er meldingen fra Vejdirektoratet lørdag.

Særligt på E45 Sønderjyske Motorvej mellem klokken 11 og klokken 14 skal man forvente flere biler og forlænget rejsetid. Det skyldes, at efterårsferien lakker mod enden, og mange danskere skal hjem fra ferie.

- Det gælder hovedsageligt E45 Sønderjyske Motorvej til og fra den dansk-tyske grænse samt E20 Fynske Motorvej mellem Odense og Middelfart. Derudover kan du forvente flere biler end normalt i de store sommerhusområder rundt om i landet, skriver Vejdirektoratet lørdag.

Vejdirektoratet opfordrer desuden bilister til at orientere sig om den aktuelle trafiksituation, inden man kører ud, på trafikinfo.dk.

Desuden kan der på grund af grænsekontrol være kødannelser ved grænsen ved Padborg, hvis man skal ind i Danmark.

- Sidste år registrerede vi op til 30 minutters forsinkelse, og derfor anbefaler vi, at du så vidt muligt kører uden for de mest trafikerede tidsrum samt tjekker trafiksituationen ved grænsen inden afrejse, skriver Vejdirektoratet.

Annonce
Her forventer Vejdirektoratet flere bilister og periodevis køkørsel lørdag. Illustration: Vejdirektoratet
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce