Esbjerg

Efter naboklage: Husejer risikerer at skulle fjerne to bygninger på sin matrikel

Ejeren af huset til højre i billedet har søgt Esbjerg Kommune om lovliggørelse af to bygninger på matriklen, men det fraråder den kommunale direktion i indstillingen til politikerne, der ser på sagen tirsdag. Foto: Esbjerg Kommune.
En beboer på Strandparken risikerer at skulle fjerne to bygninger på sin matrikel efter en naboklage. Plan & Miljøudvalget skal tirsdag tage stilling til, om bygningerne kan lovliggøres, men det frarådes af forvaltningen.

Esbjerg Kommune: En beboer på Strandparken risikerer at skulle fjerne både en carport og et mindre aktivitets- og møderum, når Plan & Miljøudvalget på tirsdag samles og skal tage stilling til sagen, der er landet på udvalgets bord som følge af en naboklage.

Beboeren har søgt Esbjerg Kommune om lovliggørelse af to bygninger på matriklen - den ene er en tidligere godkendt carport med redskabsrum fra 1969, som i oktober 2011 blev ombygget til et aktivitets- og møderum på i alt 36 kvadratmeter, da ejeren etablerede liberalt erhverv på adressen. Den anden bygning er en ny overdækning eller carport på 18 kvadratmeter, som er opført sidste år. Begge byggerier er i strid med lokalplanens bestemmelser om udformning og udseende.

Annonce

Brandteknisk godkendelse

Ifølge den kommunale forvaltning er aktivitets- og møderummet opført med en facadebeklædning af træ og med et tag af tagpap, selv om det efter lokalplanens bestemmelser burde være opført i gule teglsten og med et afvalmet tag - afvalmet tag er et tag hvor tagfladerne har fald til alle fire sider, også på husets korte sider - med teglsten, som passer til resten af bebyggelse. Samtidig påpeger embedsværket, at aktivitets- og møderummet rent brandteknisk ikke kan godkendes med den ydervægskonstruktion, den er bygget op med i dag.

Den nye carport er opført med åbne sider og et tag med ensidig taghældning, selv om også den skulle have haft et afvalmet tag med teglsten for at overholde lokalplanen.

Direktionen advarer i sagsfremstillingen til udvalget mod at give dispensation: "En dispensation vil skabe et mindre homogent område rent arkitektonisk og vil svække det helhedsindtryk, der tilstræbes opnået med lokalplanen", skriver forvaltningen.

Indstillingen til Plan & Miljøudvalget er derfor, at bygningerne enten skal fjernes helt - eller ændres, så de er i overensstemmelse med lokalplanen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce