Billund

Erhvervsfremme nedsætter interesse-udvalg: Vil være mere for medlemmerne

Formand for Billund ErhvervsFremme, Gitte Ottosen, har arbejdet med en omstrukturering af Billund ErhvervsFremme, som medlemmerne skal tage stilling til ved en ekstraordinær generalforsamling den 30. oktober. Arkivfoto
Når Billund Erhvervsfremme holder ekstraordinær generalforsamling den 30. oktober, kan repræsentantskabet blive nedlagt til fordel for såkaldte advisory boards, hvis medlemmerne beslutter det. Formålet er at give medlemmerne mere indflydelse.

Billund Kommune: En mere smidig organisation, en tættere kontakt til og mere indflydelse til medlemmerne.

Det er dét, der er formålet, hvis Billund Erhvervsfremme nedlægger repræsentantskabet og erstatter det med såkaldte advisory boards på den ekstraordinære generalforsamling den 30. oktober. Advisory boards er udvalg, der fremover skal støtte, rådgive og vejlede bestyrelsen indenfor forskellige interesseområder - en ny form, som formand Gitte Ottosen har arbejdet med, siden hun blev valgt i februar.

- Ideen er egentlig opstået i den gamle bestyrelse, fordi vi er en medlemsdrevet organisation, der i høj grad har brug for vores medlemmer - ligesom vi håber, at de har brug for os, siger Gitte Ottosen, der håber på mere dialog, kontakt og vidensudveksling med medlemmerne i den nye struktur.

I første omgang bliver der tre advisory boards - ét indenfor "medlemmer", der skal være med til at skabe værdiskabende arrangementer for virksomheder og indsatsområder, så der kommer flere medlemmer, én indenfor "iværksætteri" og én indenfor "detailhandel".

- I vedtægterne beskriver vi, at der skal være mellem to og fire advisory boards - alt efter behov. Vi har valgt de første tre, fordi det er her, vi ser et behov lige nu, siger Gitte Ottosen, der lægger op til en levetid på to år for et udvalg, før det atter tages op til genovervejelse.

- Der kan også blive tale om hurtigtarbejdende udvalg, der måske har et halvt år til en opgave, siger Gitte Ottosen, der regner med, at den nye form træder i kraft primo 2020.

Annonce

Bestyrelse

Billund ErhvervsFremme har cirka 380 medlemmer - antallet har været stigende over de seneste to år, hvor der var en nedgang i medlemmer.

Repræsentantskabet består af 32 medlemmer.

Også strukturen på bestyrelsen i Billund ErhvervsFremme vil blive ændret. Tidligere var der ingen grænse for, hvor længe man kunne blive siddende i bestyrelsen, hvis man blev valgt ind. Fremover bliver der en grænse på seks år, og når der så er gået et antal år, kan man eventuelt blive valgt ind igen. Håbet er, at det vil give en mere levende bestyrelse, der ikke gror fast.

Mere aktiv organisation

Hun håber, at den nye form vil skabe mere dynamik, og at interesserede vil melde deres interesse.

- Vi håber, at medlemmerne vil opleve en mere aktiv organisation, hvor man føler, at man har indflydelse, og hvor vi kan spille hinanden bedre og dermed støtte udviklingen i kommunen, siger formanden.

De såkaldte advisory boards skal ikke nødvendigvis have repræsentanter fra alle dele af kommunen, men det er en del af vedtægterne, at medlemmerne er bredt repræsenteret geografisk.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce