Livsstil For abonnenter

Filminstruktør Fenar Ahmad er en af dansk films nye stjerner: - Når den indre glæde er stærk, kommer anerkendelse og succes af sig selv

Efter to film med byen som scene, er filminstruktør Fenar Ahmad aktuel med eventyrfilmen "Valhalla", der får premiere torsdag den 10. oktober. Den er optaget både i Norge, Sverige, Island og Danmark, og det har ikke bare været nødvendigt for filmen men også sundt for Fenar Ahmad, der har fundet ro ved at komme ud at vandre i naturen. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Som ung higede han efter anerkendelse og en følelse af at høre til, men da filminstruktør Fenar Ahmad brød igennem med "Underverden", mistede han for en stund jordforbindelsen. Derfor var det sundt for ham at komme ud i naturen. Mellem klipper, langstrakte skove og vulkanlandskaber fik han under optagelserne til eventyrfilmen "Valhalla" et sundt perspektiv på tilværelsen. - Det er vigtigt for mig at skabe, inspirere og lære, siger den aktuelle instruktør.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce