Klumme

Glem aldrig at huske

- Husk at vær venlig at tage dit affald med ud, når du går.

Sådan lyder det mod slutningen af kampene i flere håndboldhaller rundt om i landet. Jeg oplevede det igen for nylig i Skansen i Sønderborg efter en kamp, der - som jeg husker det - var lige til glemmebogen for den fleste tilskuere.

Det burde jo egentlig være en selvfølge, at man tager sit eget affald med sig ud, når man går. Halspeakeren kunne peppe opfordringen lidt op ved at ændre det til, "husk at lade være med at være et gigantisk egoistisk fjols, der lader sit affald ligge og flyde, så vores frivillige hjælpere kommer endnu senere hjem, fordi du ikke kan rydde op efter dig selv".

Der er så meget, man skal huske, at man ikke skal glemme. Det burde halspeakeren også huske os på.

Husk at køre affaldsspanden frem til skraldemændene tirsdag morgen.

Husk at slå brættet ned. Og husk at slå det op, inden du tisser.

Husk at se dig for.

Husk cykelhjelm.

Husk madpakken.

Husk det blå sygesikringsbevis, hvis du skal til udlandet.

Husk at bestille tid til vinterdæk.

Husk at stille urene en time tilbage til vintertid.

Husk at det dér med at sove længe lørdag morgen, det kan du bare glemme alt om.

Husk at en huskekage ikke kan spises.

Husk at lægge øl på køl.

Husk salt til et æg.

Husk at slukke for kaffemaskinen. Glemmer du, så husker jeg.

Husk at ignorere badevægten.

Husk for Guds skyld at tage bukser på, inden du går ud og tømmer postkassen, for ellers sender genboerne så underlige blikke, og så bliver der bare en virkelig mærkelig stemning omkring bålet til næste års Sankt Hans.

Husk at trække vejret.

Husk Hus Forbi.

Husk at fortælle dem, du elsker, at du elsker dem.

Husk at huske, mens du stadig husker det.

Og glem aldrig at huske.

Glem bare en masse, men lov mig, at du aldrig glemmer at huske det allervigtigste.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce