Danmark

Hærvejsmotorvejens modstandere indgår ny alliance: Nu får vi flere muskler til kamp

En række borgergrupper landet over mener ikke, at der er plads i det danske landskab til de mange nye motorveje, som politikerne ønsker sig. Ved at slå pjalterne sammen håber de at vinde større politisk gehør og skaffe borgere mere indflydelse, når der skal træffes beslutninger om nye anlæg. Arkivfoto: Michael Bager
Borgerne har alt for lidt indflydelse, når politikerne beslutter sig for at bygge nye motorveje i Danmark. Det mener en ny sammenslutning af motorvejs-modstandere, der vil kæmpe for en mere demokratisk beslutningsproces.

Modstand: Mens forkæmpere for Hærvejsmotorvejen og en tredje Limfjordforbindelse nyder både økonomisk og politisk støtte fra kommuner og regioner, er der ingen, der taler de berørte borgeres sag. Tværtimod bliver borgerne knap nok hørt, når en ny motorvej skal bygges.

Det mener en række lokale borgergrupper, der nu er gået sammen i en fælles landsdækkende forening under navnet "Borgerbevægelsen.dk for en demokratisk mortorvejsproces". Med i den nystiftede forening er blandt andre borgergruppen "Hærvejsmotorvej Nej Tak", der kæmper mod en ny midtjysk motorvej fra Hobro til Haderslev.

- Det her er vores mulighed for at få en fair proces i forhold til den motorvej, som måske kommer og måske ikke kommer. Med flere muskler kan vi klage, lægge sag an og samle penge ind til flere tiltag. Vi undgår at blive afskrevet som nogen, der bare ikke gider have en motorvej i vores egen baghave, siger Andra Pachai, der er bestyrelsesmedlem i "Hærvejsmotorvej Nej Tak" og næstformand i den nystiftede forening.

Annonce

Her er medlemmerne af den nye forening

  • Indtil videre består den nystiftede forening "Borgerbevægelsen for en demokratisk motorvejsproces" af fire lokale borgergrupper. De tæller:
  • Borgerbevægelsen nej til en motorvej i Egholmlinjen
  • Hærvejsmotorvej Nej Tak
  • Jyder mod Overflødige Motorveje
  • Hærvejsgruppen

Udemokratisk proces

Foreningens formand, Louise Faber, der er jurist og kommer fra en borgergruppe mod en vestlig Limfjords-motorvej, understreger, at formålet med den nye alliance ikke er at påpege problemerne ved enkelte projekter. Det er at få ændret den nuværende politiske beslutningsproces, som foreningen mener, er for lukket og tager for lidt hensyn til borgere, klima, natur og miljø.

Eksempelvis mener Louise Faber, at klageadgangen for borgere er blevet markant forringet siden amternes nedlæggelse i 2007. Tidligere kunne man ifølge hende klage til en uvildig instans over fejl og mangler i VVM-undersøgelser, mens man nu kun kan klage til Vejdirektoratet, som selv laver undersøgelserne.

- Det betyder, at hele retssikkerhedssystemet, der sikrer borgerne mulighed for at påvirke processen og gøre indsigelse, er fjernet, siger hun.

Men projekter gennemgår jo altid offentlige høringsprocesser, hvor borgerne kan sende sine input?

- Vi bliver hørt, men ikke lyttet til. Det bliver nærmest sagt direkte, at de ikke er forpligtet til at lytte, siger Louise Faber.

Beklager

Vejdirektoratet skriver i en mail til avisen, at der ikke findes en etableret klageproces for VVM-undersøgelser, fordi det ikke er en retslig afgørelse, men en analyse til brug i det videre politiske arbejde.

Pressechef Martin C. Østergaard beklager, hvis nogen mener, at Vejdirektoratet ikke har lyttet nok til borgernes synspunkter i høringsprocesserne.

- Vi tager i Vejdirektoratet høringsfaserne af vores undersøgelser meget alvorligt og bestræber os altid på at behandle alle høringssvar grundigt og udtømmende, skriver han i mailen.

Transportordfører Kristian Pihl Lorenzen (V) afviser, at borgernes indvendinger ikke tages seriøst. Han mener, at Danmark har en af de grundigste høringsprocesser, og påpeger at politikerne på Christiansborg kigger Vejdirektoratets arbejde efter i sømmene, inden der træffes endelig beslutning.

- Hvis målet er, at motorvejene ikke skal bygges, så synes jeg, at de (foreningens medlemmer, red.) skulle engagere sig politisk for at påvirke det. Men ellers glæder jeg mig til at høre, hvad de konkret mener, der er galt, siger han.

Transportordfører Thomas Jensen (S) er ikke vendt tilbage på avisens henvendelser.

Stærk vilje

Den nye forenings eneste mulighed for at rejse penge er gennem medlemskontingent, så første skridt er at rekruttere så mange foreninger og borgere som muligt til samarbejdet, understreger Louise Faber. Hun erkender derfor også, at musklerne ikke er så store endnu.

- Bestyrelsen består af helt almindelige mennesker. Men vi skal samle penge ind, så vi kan købe os til de kompetencer, der er brug for. Det økonomiske fundament er endnu ikke så stærkt, men det er viljen, siger Louise Faber.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Spædbarn brækkede seks ribben og fik livsfarlige blødninger i hjernen: Kvinde og mand fængslet for vold

Leder For abonnenter

Illegal indvandrig er alarmerende

Fra statistikkerne ved vi, at der er godt 800.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. Opgørelserne siger naturligt nok ikke noget om den illegale indvandring, da de pågældende personer ikke er registreret. Men Rockwool Fonden har et skøn. Ved hjælp af en avanceret statistisk model vurderer Rockwool Fonden, at cirka 26.000 personer opholder sig ulovligt i landet. Det er en stigning på 18 procent, siden fonden kom med sin seneste rapport i 2016. Nyheden er alarmerende. Et er den lovlige immigration, der så sandelig også har skabt udfordringer. Men noget ganske andet er, at vores land åbenbart huser mennesker, vi intet aner om. Vi har således ikke mulighed for at tjekke, om de pågældende er farlige kriminelle eller måske endog terrorister. I sagens natur er der indbyggede usikkerheder i rapporten. Men ifølge fondens egen forskningsenhed holder det med 95 procents sandsynlighed stik, at mellem 23.000 og 29.000 personer lever under jorden her til lands. Hver og en af dem er en for mange. Tilsyneladende er der to former for illegal indvandring. Uvist hvordan lykkes det åbenbart nogle mennesker at snige sig hertil og gå i skjul. Andre indrejser lovligt, men opholder sig efterfølgende i Danmark i strid med lovgivningen. Blandt andet sker det åbenbart, at kinesere udnytter deres landsmænd som kummerligt betalt arbejdskraft i restaurationsbranchen. Kokkene kommer til Danmark i henhold til den såkaldte beløbsordning. Den sikrer på papiret kineserne en ganske udmærket løn. Men Fagbladet 3F skriver, at ingen eller kun få fridage samt groteske arbejdsuger kombineret med fradrag for kost og logi reducerer den reelle timeløn til omkring 25 kroner. Kinesiske kokke er næppe den store trussel mod rigets sikkerhed. Men de pågældendes ophold er ligeså ulovligt som alle andre illegale immigranters. Derfor er der også her behov for en energisk indsats med at opspore og udvise disse mennesker, ligesom deres arbejdsgivere naturligvis skal gøres ansvarlige.

Danmark

DF-politiker om nye afsløringer i sag om mulig fusk: Sandsynligvis fabrikerede og rene gætterier

Annonce