Sydjylland

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Ane Lybæk Nielsen var en af de fynboer, som onsdag var i Odense Zoo, hvor Hjemmeværnet instruerede i førstehjælp på hjertestarterdagen. Region Syddanmark vil gerne have endnu flere frivillige førstehjælpere, som skal rykke ud, når der sker et hjertestop. Men politikerne er splittede om, hvilken ordning syddanskerne skal tilmeldes. Foto: Kim Rune
Selv om førstehjælpordningen Danmark Redder Liv har klaret sig over al forventning, overvejer regionens politikere at skrotte ordningen til fordel for en anden og billigere model, Hjerteløberne. Den spreder sig i resten af landet.

Fyn/Sydjylland: Den betegnes som en stor succes. Men nu overvejer politikerne, om de skal skrotte den.

Førstehjælpsordningen Danmark Redder Liv har siden juni 2018 sikret, at frivillige førstehjælpere rykker ud, når fynboer og jyder i regionen bliver ramt af et hjertestop. Men mandag risikerer ordningen at blive skrottet.

Danmark Redder Liv er nemlig ikke den eneste ordning, hvor frivillige via mobiltelefonen bliver kaldt ud til hjertestop. I flere andre regioner bruger de ordningen "Hjerteløber", som Trygfonden står bag. Og nu overvejer politikerne i regionen, om de skal droppe Danmark Redder Liv og i stedet satse på Hjerteløber, som i denne tid promoveres kraftigt i tv- og biografreklamer for at øge kendskabet til den.

Trygfondens ordning er både billigere og mere populær blandt syddanskerne end Danmark Redder Liv. I dag er 2653 syddanskere tilmeldt Danmark Redder Liv og bliver derfor kaldt ud, når der sker et hjertestop i nærheden. Næsten dobbelt så mange, 5149 syddanskere, er tilmeldt Hjerteløberne, selv om den ikke er i brug i regionen, og de derfor aldrig bliver kaldt ud til et hjertestop.

- Der er fordele og ulemper ved begge ordninger, konstaterer Mads Skau (V), formand for det præhospitale udvalg i Region Syddanmark, der skal tage stilling til, hvilken ordning regionen skal bruge. Han har endnu ikke besluttet, hvilken af de to ordninger han foretrækker.

Annonce

Sagen kort

Region Syddanmarks præhospitale udvalg skal mandag tage stilling til, om Region Syddanmark skal fortsætte med førstehjælps-ordningen Danmark Redder Liv eller tilslutte sig Hjerteløber-projektet.

Danmark Redder Liv er blevet til i et samarbejde mellem Region Sjælland, Region Syddanmark, FirstAED, Østifterne og Dansk Folkehjælp.

Projektet blev udrullet til hele Region Syddanmark i juni 2018. Forinden blev det pilottestet på Langeland og Als.

Hjerteløberne er finansieret af Trygfonden. Ordningen bliver i dag brugt i flere andre regioner.

Overgår Region Syddanmark til Hjerteløber-projektet forventes det, at kunne ske forventeligt april 2020.

S vil beholde ordning

Mens Danmark Redder Liv koster regionen cirka én million kroner, vil det være gratis at bruge Hjerteløberprojektet, som finansieres af Trygfonden. Til gengæld kræver Danmark Redder Liv blandt andet, at de frivillige reddere har førstehjælpskursus, og at de har en vest på, når de rykker ud. Med Hjerteløber-ordningen er det ikke sikkert, at de frivillige har gennemført et førstehjælpskursus, selvom 98 procent af de tilmeldte hidtil har gennemført et kursus i hjertelungeredning.

Danmark Redder Liv har, siden projektet blev udbredt til hele regionen i juni 2018, mødt ros, efter at det er lykkedes at sikre mange flere tilmeldte end forventet, og efter en evalueringsrapport har vist, at de kommer ud til 85 procent af samtlige hjertestop udenfor sygehusene.

I 17 procent af tilfældene er en frivillig førstehjælper den første til at påbegynde hjertemassage, og i 27 procent af tilfældene medvirker en førstehjælper til at udføre hjertemassage.

Ifølge Dansk Hjertestopregister vil en ud af otte overleve et hjertestop, hvis der ydes hurtig førstehjælp, mens kun en ud af 30 overlever, hvis der ikke ydes førstehjælp.

Mads Skau vil først tage stilling til, hvilken af de to ordninger han foretrækker, når udvalget mødes og diskuterer sagen mandag. Næstformand Bente Gertz (S) melder til gengæld klart ud, at hun vil beholde Danmark Redder Liv.

- Årsagen er, at man ved, at de, der har meldt sig, har et kursus eller anden baggrund. Ved den anden ordning kan man melde sig via en app, og ingen har garanti for, at man 100 procent ved, hvad man skal gøre, hvis man kaldes ud, siger hun.

Krav om kvalitet

Hun fortæller, at hun netop selv har deltaget i et kursus med henblik på at blive frivillig i Danmark Redder Liv. Men hun kunne ikke godkendes, selvom hun i mange år har undervist i førstehjælp. Hendes instruktøruddannelse var nemlig for gammel.

- Jeg fik genopfrisket, hvad man konkret gør, og selv om jeg følte, at jeg kunne det i forvejen, så er det en ekstra tryghed, at jeg nu har den nyeste viden, siger hun.

Hun bakkes op af Ida Damborg (SF), der også vil fortsætte med Danmark Redder Liv, da hun mener, at kravet om uddannelse sikrer den højeste kvalitet.

- Problemet er, at vi ikke har indflydelse på at tilføre Hjerteløberne kvalitet. Danmark Redder Liv kan vi selv tilføre kvalitet, siger hun.

Syddanmark kan stå alene

Mens Bente Gertz og Ida Damborg foretrækker Danmark Redder Liv, kan Mads Skau se en række fordele ved Hjerteløber-projektet.

- Fordelen er jo, at det er landsdækkende, og det bliver Danmark Redder Liv øjensynligt ikke, siger han.

Han henviser til, at Hjerteløberne udbredes til flere regioner og benyttes i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, mens Region Nordjylland i den forgangne uge også har besluttet sig for at tilslutte sig projektet.

Danmark Redder Liv benyttes i Syddanmark og i Region Sjælland, men Region Sjællands embedsværk har netop anbefalet de sjællandske politikere, at regionen også skifter over til Hjerteløber-ordningen. Dermed kan Region Syddanmark stå tilbage som den eneste region, der bruger Danmark Redder Liv. Og derfor kan det være en fordel at skifte, mener Mads Skau, der dog vil kræve, at kravet om uddannelse og veste fastholdes, hvis Region Syddanmark tilslutter sig Hjerteløberne.

Formand for Region Syddanmarks præhospitale udvalg, Mads Skau (V), vil først melde sin endelige holdning til valget af førstehjælpsordning ud, når politikerne har drøftet sagen på mandagens møde i udvalget. Foto: Jacob Schultz

Spredning afgørende for DF

For Dansk Folkeparti er Hjerteløbernes spredning i de andre regioner afgørende, og Olfert Krog (DF) er derfor klar til at skrotte Danmark Redder Liv.

- Fordelen er, at jeg, som bor i Esbjerg, stadig vil kunne blive kaldt ud, hvis jeg eksempelvis er i København, og der er et hjertestop der, siger han.

Han peger også på, at flere er tilmeldt hjerteløberne end Danmark Redder Liv. Men selv om flere end 2000 syddanskere har tilmeldt sig hjerteløber-ordningen, sætter Ida Damborg spørgsmålstegn ved, hvor meget man skal lægge i hjerteløbernes popularitet.

- I Hjerteløberne kan man tilmelde sig på en app på tre-fire minutter. Jeg sætter spørgsmålstegn ved, hvor mange der så reelt er aktive hjerteløbere, siger hun.

Det præhospitale udvalg skal mandag beslutte, hvilken af de to ordninger regionen skal fortsætte med. Derefter skal beslutningen godkendes i Regionsrådet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce