Navne

Jesper er danmarksmester i østersåbning for 8. gang

Udvalgte kokke dystede til Danish Oyster Cup om at være hurtigst til at åbne 30 østers på den flotteste måde. Vinderen blev Jesper Knudsen forrest i billedet. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
I weekenden vandt Jesper Knudsen fra Grindsted for 8. gang i træk Danmarksmesterskabet i østersåbning.

RETTET KLOKKEN 21.25 MED KORREKT STED FOR DM SAMT ANTAL DM-SEJRE.

Grindsted/Rømø: Jesper Knudsen fra Grindsted blev lørdag danmarksmester i østersåbning for 8. år i træk.

Det skete ved mesterskabet, der blev holdt på Nykøbing Mors.

Allerede sidste år skrev redaktionen, at Jesper Knudsen var DM-vinder for ottende gang, men det viste sig at være en regnefejl, som havde narret både redaktionen, arrangørerne fra Morsø Kommune og Kokkeforeningen Danmark samt Jesper Knudsen selv.

I år kunne Jesper Knudsen så dog hæve trofæet for 8. gang efter at have slået Henrik Axelsen fra Aarhus Tech med ganske få hundrededele af et sekund i finalen.

Annonce

Endnu en sejr søndag

Søndag blev det til endnu en sejr ved Danmarks Østersfestival, som blev holdt på Rømø.

I konkurrencen, som også gik under navnet Danish Oyster Cup, dystede 14 kokke fra forskellige restauranter i at åbne 30 østers både flottest og hurtigst.

Konkurrencen løb over fire runder, hvor der blev åbnet 30 østers af kokkene. Østersene blev præsenteret på et træfad, som efter rundens afslutning blev båret til bedømmelse af dommerne. Det handlende både om at åbne østersene på kortest tid, men det var også vigtigt at de blev præsenteret flot og uden fejl.

Her vandt Jesper Knudsen, der arbejder hos Siemens i Vejle. Hans tid lød på 3,57 minutter. 2. pladsen gik til Jonas Tønsager fra Havnens Fiskehus i Aarhus med tiden 4 minutter, og 3. pladsen gik til Mathias Nørskov, også fra Havnens Fiskehus med 4,33 minutter.

Jesper Knudsen skal næste år derfor deltage i Nordisk Mesterskab, Europamesterskab, World Cup og VM.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce