Danmark

Kate har tabt 100 kilo: Det er ikke kun lykken

Kate Hansen, 26, er gået fra at veje 160 kilo til nu at veje 60. Rejsen har ikke været nem, da psyken ikke helt har kunnet følge med det hurtige vægttab. Foto: Katrine Becher Damkjær
For blot 20 måneder siden vejede 26-årige Kate Hansen 160 kilo. Med en vilje af stål og en fast beslutning om at overholde kost- og motionsplaner, nåede hun i mål med sit vægttab i januar. Men alt er ikke lige så godt, som det kan lyde.

Ollerup: Fyns Amts Avis møder Kate Hansen på caféen Under Uret i Svendborg og finder en plads bagerst i lokalet.

Følelsen af fylde for to, sidder stadig i hende.

- Det er lidt svært at vænne sig til, at jeg ikke er så bred mere. Jeg føler næsten, at det ikke er min krop, fortæller hun til Fyns Amts Avis.

På blot 20 måneder har 26-årige Kate Hansen nemlig tabt 100 kilo. En beslutning hun traf, fordi hun havde nogle drømme, hun ikke kunne se blive opfyldt, hvis hun forsatte den livsstil, hun havde. Især drømmen om at blive mor har motiveret hende.

- Jeg ville jo ikke kunne lege med mine børn, sidde på en gynge eller gemme mig i en gemmeleg, når jeg vejede 160 kilo. Så jeg besluttede mig for at tabe mig, inden det var for sent.

Annonce
Her ses Kate Hansen til højre fra før sit vægttab. Til venstre er fra den dag den 26. juni 2017, hvor hun fik sin HF-studentereksamen. Da havde hun tabt 29 kilo. Privatfoto

Bagsiden af medaljen

Vægttabet er en stor bedrift, og Kate er da også stolt. Men der er også fulgt store mentale og fysiske udfordringer med den pludselige livsomvæltning.

Hun har blandt andet døjet med følelsen af ikke at være tryg i sin egen krop, en voldsomt smertefuld operation for at komme af med store mængder løs hud og med ikke at lade vægttabet blive en besættelse.

- Det sværeste er at stoppe med at tabe sig igen. Det har jeg arbejdet med siden januar. Og jeg håber, jeg kommer til at kunne slippe kontrollen og leve mere frit. Vide, at det er okay, at man som menneske svinger med to kilo, og at det er ok en gang imellem at spise to portioner. Jeg skal lære at slappe af i det, siger Kate Hansen til Fyns Amts Avis.

Du kan læse hele historien om Kate Hansens vægttab her.

Kate Hansen læser til daglig til sygeplejerske, fordi hun gerne vil arbejde med mennesker. På sigt vil også gerne hjælpe andre, der gerne vil tabe sig eller komme ud og holde foredrag om sine oplevelser. Mandag den 21. oktober kan du måde hende på Fyns Amts Avis. Foto: Katrine Becher Damkjær
26-årige Kate Hansen har uden hjælp fra andre tabt sig 100 kilo ved kostomlægning og motion. Hun bruger naturen i Ollerup at motionere i. Naturen giver hende energi, fortæller hun. Foto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce