Indland

Kommuner overvåger motionister i idrætshaller

Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
20 kommuner bruger kameraer til at optælle motionister for at undgå tomme haller, men eksperter er bekymrede.

Motionister skal flere steder vænne sig til at blive filmet, mens de svinger badmintonketsjeren eller laver armsving i den lokale hal.

For at komme problemer med tomme haller til livs har 20 kommuner opsat eller er på vej til at opsætte videoovervågning, oplyser Hallmonitor, firmaet bag optællingssystemet.

Det skriver Jyllands-Posten.

Over hele landet udbetaler kommuner støtte til haltimer, som ikke bliver benyttet.

Eksempelvis lyder vurderingen fra Hedensted Kommune, at der i 2017 blev betalt 1,5 millioner kroner til tomme haller i kommunen, fordi ingen motionister dukkede op til de reserverede timer.

Derfor har de 20 kommuner sat kameraer op, så de kan følge med i, hvor mange der benytter hallerne.

Det er ifølge juraprofessor Peter Blume fra Københavns Universitet et bekymrende initiativ at begynde at filme motionisterne.

- Det er et lille eksempel på trenden om, at tv-overvågningen kan løse mange problemer, og at vi som samfund mener, det er bedre end den frihed, vi havde før, siger han til Jyllands-Posten.

Selv om overvågningsbillederne sløres, så man ikke kan identificere motionisterne, er det en glidebane. Det mener Peter Lauritsen, der er overvågningsforsker ved Aarhus Universitet.

- Erfaringen siger, at formålet med overvågning meget vel kan glide rent principielt. Man begynder et sted, men ender med at bruge overvågningen til noget andet end udgangspunktet, siger Peter Lauritsen til Jyllands-Posten.

/ritzau/

Annonce
Artikel på Jyllands-Postens hjemmeside
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce