112

Kvinde tæt på blackout: Fik kokain og amfetamin i drink på diskotek

Smid drinken ud, hvis du er i tvivl, lyder rådet fra politiet. Modelfoto: Jeppe Michael Jensen/Ritzau Scanpix
Svimmel og med kvalme måtte 38-årig kvinde forlade diskotek i Skolegade. Urinprøve dagen efter viste spor af tre narkotiske stoffer. Sagen er nu meldt til politiet

Esbjerg: En 38-årig kvinde var tæt på et blackout, da hun natten mellem lørdag og søndag på et diskotek i Esbjergs værtshusgade, Skolegade, pludselig fik det "ekstremt dårligt".

Kvinden blev svimmel, omtåget og fik kvalme. Da hun begyndte at vakle og blive usikker på benene, tog hun fat i en veninde og bad om at komme hjem.

Kvinden blev kørt i taxa hjem og lagt i seng. Men da hun vågnede søndag, var hun stadig døsig, og ved 19-tiden gik hun til lægevagten.

Her viste en urinprøve spor efter kokain, amfetamin og MDMA. Alle kraftigt opstemmende stoffer.

Kvinden blev vejledt til at drikke en masse vand, og hun har nu meldt den voldsomme episode til politiet.

- Kvinden mener, at nogen har puttet narkotika i hendes drink, fortæller politikommissær Henrik Berg, lokalpolitiet i Esbjerg.

Den 38-årige kvinde har fortalt, at hun aldrig har taget narko.

Kvinden var på diskoteket fra klokken cirka 01 til 06 søndag morgen.

Umiddelbart kan politiet ikke foretage sig noget i sagen, da der ikke er mistanke om, hvem der kan være gerningsmanden.

Finder man en gerningsmand kan han sigtes for at bringe en persons liv i fare, ligesom det er ulovligt at være i besiddelse af de tre narkotiske stoffer, som lægeundersøgelsen afslørede. Rådet fra politiet er, at man ikke skal lade sin drink ude af syne på diskotek eller værtshus Hvis man har mistanke om, at der er puttet noget ukendt i en drink, skal man kassere den.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce