Billund

Masser af livlige fårehunde på udstilling i Billund Idrætscenter

Islandske fårehunde er en gammel hunderace, der har været brugt til at holde styr på fåreflokke. Privatfoto
Islands Fårehundeklub samles i Billund - og vil gerne vise hundene frem til alle interesserede.

Billund: Går man i hundetanker, er det altid nyttigt med inspiration. Lørdag 19. oktober kan man møde en ikke så almindelig race, når Islandsk Fårehundeklub holder udstilling med 35 tilmeldte hunde i Billund Idrætscenter.

Fårehundeklubben beskriver racen som glade og imødekommende hunde, der knytter sig tæt til deres familie og gerne følger denne overalt. Den er venlig overfor alle og er en stor børneven. Dens livlige væsen kommer mest til udtryk udendørs, medens den hurtig falder til ro og lægger sig ved ens fødder, når familien er indendørs. Dens trivsel er afhængig af rigelig social kontakt.

Annonce

Aktiv og begavet hund

Den islandske fårehund er lærenem og samarbejdsvillig og har et selvstændigt sindelag. Det er også en begavet hund, der af sig selv tilbyder både kontakt og samarbejde. Det imødekommes bedst gennem en konsekvent træningsindsats i hundens unge år - og fordi racen er en brugshund, skal den have mulighed for at bruge sine evner gennem forskellige former for aktivitet, for eksempel hundesport eller andre træningsaktiviteter.

En islandsk fårehund er ikke nogen udpræget beskytter, men er alligevel en pålidelig vogter, der ganske vist gør, men aldrig bider, fortæller Fårehundeklubben. Islandsk fårehund er i øvrigt meget omgængelig og venlig overfor andre husdyr. Den indordner sig nemt i familiemønstret i både byen og på landet.

Udstillingen åbner klokken 10, og der er fri adgang til udstillingsområdet, hvor deltagerne gerne svarer på spørgsmål, hvis der er mere, man ønsker at vide om den islandske fårehund.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce