Sport

Nadal afviser skadesbøvl i sæsonfinale: Jeg manglede kampånd

Toby Melville/Reuters
Det var overraskelsernes dag i London, hvor Zverev for første gang sejrede i en kamp mod en Nadal.

Det var simpelthen ikke godt nok.

Sådan lyder det fra spanske Rafael Nadal, efter at han indkasserede det første nederlag i sit sjette opgør mod den tyske tennisspiller Alexander Zverev.

I gruppespillet i herrernes sæsonfinale i London måtte spanieren se sig slået sjældent klart med cifrene 2-6, 4-6 til høje og velservende Zverev.

Tidligere på måneden trak Nadal sig fra en turnering i Paris på grund af en forstrækning i maveregionen.

Men den påvirkede ham ikke, fortæller han efter kampen.

- Der var ikke nogen problemer med maveregionen overhovedet, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Jeg mærkede ikke nogen smerter. Vi kan finde forklaringer og undskyldninger, men det afgørende er, at jeg bliver nødt til at spille meget bedre om to dage.

- Jeg havde brug for at finde min bedste kampånd i dag, og jeg var der bare ikke på den måde.

22-årige Zverev, den forsvarende mester i London, var til gengæld ovenud begejstret for sin første sejr mod den spanske verdensetter.

- Det var selvfølgelig fantastisk, siger Zverev, der ligger nummer syv i verden, ifølge Reuters.

- Alle ved, hvor meget jeg har kæmpet hele sæsonen. Det betyder meget for mig at spille her igen, hvor jeg vandt min største titel hele sidste sæson.

I den anden kamp mandag vandt græske Stefanos Tsitsipas i to sæt over Daniil Medvedev fra Rusland i samme gruppe.

De to er langtfra bedste venner, og som i den anden kamp var det også den umiddelbare underdog, der trak det længste strå.

Tsitsipas var således nede 0-5 i kampstatistikken på forhånd.

Men grækeren kunne efter to sæt fejre sin sejr mod ærkerivalen Medvedev, og Tsitsipas holdt sig ikke tilbage.

- Det betyder mere end noget særligt. Det er en sejr, som jeg har hungret efter i lang tid nu, siger Tsitsipas.

- Vores kemi er helt klart ikke den bedste, du finder på touren. Det sker bare med nogle mennesker. Man kan ikke lide enhver.

Kamphanernes iskølige forhold strækker sig tilbage til deres første kamp på ATP-touren i Miami sidste år.

Her opstod der uenighed om en netruller, som Medvedev ikke mente at Tsitsipas undskyldte tilstrækkeligt for.

Det eskalerede, og Medvedev brokkede sig højlydt over angiveligt at være blevet kaldt "bullshit Russian" ("skide russer", red.).

Efter nederlaget i London sagde Medvedev ifølge tennisworldusa.org, at han i hvert fald aldrig ville tage på restaurant med Tsitsipas.

Endnu mangler alle i gruppen at spille to kampe.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Spædbarn brækkede seks ribben og fik livsfarlige blødninger i hjernen: Kvinde og mand i retten for vold

Leder For abonnenter

Illegal indvandrig er alarmerende

Fra statistikkerne ved vi, at der er godt 800.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. Opgørelserne siger naturligt nok ikke noget om den illegale indvandring, da de pågældende personer ikke er registreret. Men Rockwool Fonden har et skøn. Ved hjælp af en avanceret statistisk model vurderer Rockwool Fonden, at cirka 26.000 personer opholder sig ulovligt i landet. Det er en stigning på 18 procent, siden fonden kom med sin seneste rapport i 2016. Nyheden er alarmerende. Et er den lovlige immigration, der så sandelig også har skabt udfordringer. Men noget ganske andet er, at vores land åbenbart huser mennesker, vi intet aner om. Vi har således ikke mulighed for at tjekke, om de pågældende er farlige kriminelle eller måske endog terrorister. I sagens natur er der indbyggede usikkerheder i rapporten. Men ifølge fondens egen forskningsenhed holder det med 95 procents sandsynlighed stik, at mellem 23.000 og 29.000 personer lever under jorden her til lands. Hver og en af dem er en for mange. Tilsyneladende er der to former for illegal indvandring. Uvist hvordan lykkes det åbenbart nogle mennesker at snige sig hertil og gå i skjul. Andre indrejser lovligt, men opholder sig efterfølgende i Danmark i strid med lovgivningen. Blandt andet sker det åbenbart, at kinesere udnytter deres landsmænd som kummerligt betalt arbejdskraft i restaurationsbranchen. Kokkene kommer til Danmark i henhold til den såkaldte beløbsordning. Den sikrer på papiret kineserne en ganske udmærket løn. Men Fagbladet 3F skriver, at ingen eller kun få fridage samt groteske arbejdsuger kombineret med fradrag for kost og logi reducerer den reelle timeløn til omkring 25 kroner. Kinesiske kokke er næppe den store trussel mod rigets sikkerhed. Men de pågældendes ophold er ligeså ulovligt som alle andre illegale immigranters. Derfor er der også her behov for en energisk indsats med at opspore og udvise disse mennesker, ligesom deres arbejdsgivere naturligvis skal gøres ansvarlige.

Annonce