Billund

Ny vintertræning i naturen

17. november begynder naturtræning igen. Privatfoto

Billund: I sommer kom der i Billund Idrætsforening et nyt tiltag -at træne i naturen. Sommeren over var der en stabil kerne, der trænede ude uanset vind og vejr.

Nu er Marianne Anker sammen med Anne-Mette G. Iversen klar med vintertræning i det fri. Det drejer sig om fire søndage i løbet af vinterhalvåret - 17. november, 15. december, 19. januar og 16. februar fra klokken 10 til 11. Mødested er ved Billund Idrætsforening, og prisen er 30 kroner pr. gang.

Man skal ikke tilmelde sig på forhånd, men bare møde op.

- I og med vi sidder så meget inde, har vi brug for at komme udenfor. Ved at træne ude for oplever man en anderledes ro og mærker sine sanser på en anden måde, siger Anne-Mette G. Iversen.

Annonce

At træne udendørs

Ligesom træningen i sommerhalvåret vil deltagerne også her bevæge sig rundt i området ved Billund Idrætscenter. Her er der flere velegnede områder med skov, træstammer og andre udfordringer.

Holdet er for voksne, der har lyst til at få sved på panden og bruge kroppen indenfor de seks parametre - kraft (styrke), puls, balance, relationer, sanser og leg. Øvelserne er baseret på fællesskabet, men med plads til individuelle hensyn.

- Jeg ser frem til at møde nogle mennesker, der har lyst til at bevæge sig i naturen, siger Anne-Mette G. Iversen.

Har man nogle spørgsmål til træningen, er man velkommen til at kontakte de to trænere: Marianne Anker: 25117847. Anne-Mette G. Iversen: 28455242.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Illegal indvandrig er alarmerende

Fra statistikkerne ved vi, at der er godt 800.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. Opgørelserne siger naturligt nok ikke noget om den illegale indvandring, da de pågældende personer ikke er registreret. Men Rockwool Fonden har et skøn. Ved hjælp af en avanceret statistisk model vurderer Rockwool Fonden, at cirka 26.000 personer opholder sig ulovligt i landet. Det er en stigning på 18 procent, siden fonden kom med sin seneste rapport i 2016. Nyheden er alarmerende. Et er den lovlige immigration, der så sandelig også har skabt udfordringer. Men noget ganske andet er, at vores land åbenbart huser mennesker, vi intet aner om. Vi har således ikke mulighed for at tjekke, om de pågældende er farlige kriminelle eller måske endog terrorister. I sagens natur er der indbyggede usikkerheder i rapporten. Men ifølge fondens egen forskningsenhed holder det med 95 procents sandsynlighed stik, at mellem 23.000 og 29.000 personer lever under jorden her til lands. Hver og en af dem er en for mange. Tilsyneladende er der to former for illegal indvandring. Uvist hvordan lykkes det åbenbart nogle mennesker at snige sig hertil og gå i skjul. Andre indrejser lovligt, men opholder sig efterfølgende i Danmark i strid med lovgivningen. Blandt andet sker det åbenbart, at kinesere udnytter deres landsmænd som kummerligt betalt arbejdskraft i restaurationsbranchen. Kokkene kommer til Danmark i henhold til den såkaldte beløbsordning. Den sikrer på papiret kineserne en ganske udmærket løn. Men Fagbladet 3F skriver, at ingen eller kun få fridage samt groteske arbejdsuger kombineret med fradrag for kost og logi reducerer den reelle timeløn til omkring 25 kroner. Kinesiske kokke er næppe den store trussel mod rigets sikkerhed. Men de pågældendes ophold er ligeså ulovligt som alle andre illegale immigranters. Derfor er der også her behov for en energisk indsats med at opspore og udvise disse mennesker, ligesom deres arbejdsgivere naturligvis skal gøres ansvarlige.

Danmark

DF-politiker om nye afsløringer i sag om mulig fusk: Sandsynligvis fabrikerede og rene gætterier

Varde

Spædbarn brækkede seks ribben og fik livsfarlige blødninger i hjernen: Kvinde og mand fængslet for vold

Annonce