Sønderborg

Pænt optag på SDU Sønderborg

Fra et åbent hus hos SDU Sønderborg, som trods mindre årgange, i år har oplevet et større optag af studerende end i 2018. Arkivfoto: Claus Thorsted
På trods af færre ansøgninger på nationalt plan, så oplever SDU Sønderborg en fremgang på uddannelserne.

Sønderborg: Fordelt over tre fakulteter, har SDU Sønderborg optaget flere studerende end sidste år. Det på trods af mindre ungdomsårgange. Leder af Campus Sønderborg, professor Horst-Günter Rubahn, glæder sig over den fortsatte store søgning til SDU’s uddannelser. - Vi er naturligvis utroligt glade og stolte over, at vi har formået at tiltrække så mange studerende. Jeg ser det som et resultat af flere ting, blandt andet vort tætte samarbejde med industrien, hvilket vort nye Center for Industriel Elektronik er et lysende eksempel på, men også at Sønderborg er en yderst attraktiv studieby, hvilket vi har formået at vise over for unge mennesker i både ind- og udland.

SDU Sønderborgs optag for 2019 ser således ud (tal i parentes er kvote 1-optaget i 2018): Bachelor of Engineering in Electronics: 20 (14) Bachelor of Engineering in Mechatronics: 55 (42) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Electronics): 12 (20) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Mechatronics): 29 (17) Economics and Business Administration: 58 (62) European Studies: 29 (45) International erhvervsøkonomi med fremmedsprog: 23 (10 - SPRØK) I alt: 226 (210)

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce