Sønderborg

Rapport: Forureningen på Himmark Strand er massiv

Her tæt på stranden i Himmark har Danfoss dumpet industriaffald gennem 17 år. Nu kan giftstofferne måles i vandet ved kysten. Arkivfoto: Timo Battefeld
Der ligger i omegnen af 300 tons olieforurening, heraf fire tons med klorede opløsningsmidler, ved stranden på Nordals.

Himmark: Forureningen på Himmark Strand er nu kortlagt, og som ventet er der tale om en massiv olieforurening, konstaterer Region Syddanmark nu efter at have fået analyseret 250 jordprøver og 65 vandprøver.

Ud fra prøverne vurderes det, at der er tale om i omegnen af 300 tons olieforurening på den nordalsiske strand.

For en måneds tid siden viste stikprøver, at vandet ud for stranden indeholdt store mængder af det kræftfremkaldende stof vinylklorid. I en enkelt vandprøve udtaget i vandet under havbunden blev der fundet et indhold på 60.000 mikrogram vinylklorid/liter. Et niveau, der kun matches i Region Syddanmark af forureningen i Kærgård Klitplantage.

Vinylklorid dannes ved organisk nedbrydning af klorerede opløsningsmidler og kan forårsage kræft. Fundet betød, at restriktionerne for ophold på stranden er blevet udvidet, og der er indført badeforbud. Det frarådes også at fiske ud for stranden.

Annonce

Yderligere undersøgelser

Nu er der også fundet klorerede opløsningsmidler i vandprøver på den nordlige og sydlige del af arealet samt i vandet under havbunden. I alt er mængden af klorerede opløsningsmidler estimeret til at udgøre cirka fire tons.

- Fundet af klorerede opløsningsmidler svarer nogenlunde til vores forventninger. Til gengæld er olieforureningen noget større end forventet. Det er dog vigtigt at påpege, at det altid er behæftet med stor usikkerhed, når man skal beregne totalmængder ud fra prøveboringer, forklarer civilingeniør Kristian Dragsbæk Raun i en pressemeddelelse.

Han er Region Syddanmarks projektleder på Himmark Strand-forureningen.

Regionens næste skridt bliver nu få lavet yderligere undersøgelser for at få et mere præcist billede af omfanget af forureningen.

Losseplads i 17 år

Det var efter et dioxinfund i 2018, at regionsrådet besluttede at sætte gang i den igangværende undersøgelse. Forinden havde Sønderborg Kommune presset på for at få området undersøgt, da det grænser om til det kommende ferieresort på Nordals, som Danfoss og Linak vil investere i.

Dioxin er et klorholdigt giftstof, der stammer fra afbrænding af industriaffald ved lave temperaturer.

- Vi finder fortsat et meget lille indhold af dioxiner i vandet under havbunden, så det er efter alt at dømme ikke hovedproblemet, når vi taler forureningen på Himmark Strand, siger Kristian Dragsbæk Raun.

Forureningen stammer fra lossepladsen ved Himmark Strand, hvor Danfoss i perioden 1950-1967 med myndighedernes tilladelse deponerede affald fra virksomhedens produktion. Affaldet bestod bl.a. af oliestoffer og klorerede opløsningsmidler.

Region Syddanmark har hele vejen igennem forløbet haft et tæt samarbejde med både Danfoss og Sønderborg Kommune om forureningen på Himmark Strand og vil snarest indkalde parterne til en drøftelse af rapporten og det videre forløb.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Team Esbjerg For abonnenter

En præstation til topkarakter: Team Esbjerg pillede totalt pynten af russisk storhold

Annonce