Team Esbjerg

Regelbrud: Team Esbjerg forfølger farceagtig afslutning på pokalkvartfinale

Hvad foregår der lige her? Cheftræner Jesper Jensen og Team Esbjerg indbringer nu den farceagtige afslutning af pokalkvartfinalen mod Herning-Ikast for Håndboldens Appelinstans. Foto: Niels Husted
Dansk Håndbold Forbunds førende regelfortolker skriver i et høringssvar, at Team Esbjerg ifølge ligareglementet skulle have haft lov til at tage en timeout i den hektiske slutfase mod Herning-Ikast. Sagen er nu sendt videre i systemet, så måske skal kampen spilles om.

TEAM ESBJERG: Nu skal Håndboldens Appelinstans skal i arbejdstøjet.

De forsvarende mestre fra Team Esbjerg fik godt nok ikke medhold i den protest, som klubben nedlagde i den farceagtige pokalkvartfinale mod Herning-Ikast for godt tre uger siden.

Men nu bliver sagen bragt videre i systemet.

Team Esbjerg har torsdag indbragt afgørelsen af protestsagen for Håndboldens Appelinstans.

Sagen vedrører to centrale afgørelser truffet af kampens dommere og kampobservatøren i det sidste minut af pokalkvartfinalen.

I tiden 59:25 mister Team Esbjerg muligheden for at tage en timeout, da lyden fra den elektroniske timeout-knap påviseligt er forsinket imellem to og tre sekunder. I de sekunder mister Team Esbjerg boldbesiddelsen og dermed retten til timeouten.

I tiden 59:46 er Team Esbjerg atter i boldbesiddelse, og cheftræner Jesper Jensen tager en timeout. Mens den afvikles, nærlæser dommere og kampobservatør ligareglementet og vender efter timeoutens afslutning tilbage til Jesper Jensen og meddeler, at timeouten ikke var berettiget. Dommerne tildeler Herning-Ikast et straffekast, som holdet scorer på og afgør kampen.

Annonce

I strid med reglerne

DHF’s regelfortolker, Jørn Møller Nielsen, påpegede i et høringssvar fire dage efter kampen, at kampobservatørens afgørelse af, at den sidste timeout ikke var berettiget, var i strid med Ligareglementet og spillereglerne.

I stedet for et straffekast imod sig burde Team Esbjerg have haft boldbesiddelsen ved stillingen 25-25 og med 14 sekunder igen.

Denne del af høringssvaret fremgår imidlertid ikke af afgørelsen fra DHF’s disciplinærinstans.

Regelfortolkeren er ellers meget klar i spyttet i sit høringssvar.

Han skriver blandt andet, at ”15 sekunder før tid anmoder holdofficial A fra Esbjerg (Jesper Jensen, red.), mens hans hold er i boldbesiddelse ved stillingen 25-25, om en Team Time Out. Såfremt anmodningen rent faktisk sker, mens hans hold er i boldbesiddelse, er denne Team Time Out berettiget og skulle være givet. Observatøren meddeler dog, at TTO ikke er berettiget, idet holdet kort forinden havde mistet en Team Time Out og derfor ikke kunne få en under henvisning til reglerne omkring kun en TTO inden for kampens sidste 5 minutter. Han tildeler HIH et straffekast. Denne afgørelse er i strid med ligareglementet og spillereglerne. Team Esbjerg skulle have været tildelt en Team Time Out, og spillet skulle have været genoptaget med et frikast til Team Esbjerg (ved stillingen 25-25, red.) med ca. 15 sekunder tilbage af kampen.”

Urimelig og unfair

- Vi indbringer sagen for Håndboldens Appelinstans, fordi vi ønsker sportens højeste myndigheds vurdering af en afgørelse, som vi finder urimelig og unfair. Afgørelsen fra disciplinærinstansen strider mod det grundlæggende princip, at håndboldkampe skal afgøres på banen. Når et dommerpar og en kampobservatør ikke er vidende om reglerne, må det ikke få den konsekvens, at et hold i boldbesiddelse, som berettiget tager en timeout 14 sekunder før tid, mister bolden og får et straffekast imod sig, siger cheftræner Jesper Jensen i en pressemeddelelse.

Disciplinærinstansen afviste efterfølgende at realitetsbehandle den sidste episode, da der efter dens opfattelse ikke var indgivet en formel protest. Jesper Jensen protesterede i to omgange over for dommere og kampobservatør og gentog sin protest til dommerbordet, hvor han anførte, at han var berettiget til at holde den sidste timeout.

Af tv-optagelser fremgår, at den ene dommer siger til Jesper Jensen: ”Vi kan ikke bruge det nu – den bliver vi nødt til at tage bagefter – jeg giver dig ret.” Det tager Jesper Jensen til indtægt for, at den nedlagte protest er modtaget og efterfølgende vil blive behandlet. Det burde aldrig være nået så vidt, for Team Esbjerg var ifølge DHF’s regelfortolker berettiget til timeouten.

Tag dog ansvar

Ankeskrivelsen er udfærdiget af advokat Lars Hilliger, der er specialist i sportsret, og han anfører, at ”den fejlagtige regelanvendelse med som minimum rimelig sandsynlighed havde en direkte og kampafgørende indflydelse til skade for Team Esbjerg”.

Team Esbjergs bestyrelsesformand, Bjarne Pedersen, anfører, at appellen sker af hensyn til både Team Esbjergs cheftræner, spillere og dansk håndbold som helhed.

- Vi mener ikke, at dansk håndbold kan leve med en sådan afgørelse. Hverken de mange tilskuere i hallen eller seerne ved tv-skærmen kan begribe kampobservatørens beslutning. DHF burde have taget ansvar for, at de folk, der sendes ud i hallerne, dommere og kampobservatør, skal være klædt på til at træffe rigtige afgørelser. I stedet lader de vores cheftræner stå tilbage som den, der har fejlet. Det er ikke fair, for i realiteten forholder det sig stik modsat, siger Bjarne Pedersen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce