Kultur

Sønderjysk Anders And-blad bliver revet væk

I Føtex i Sønderborg havde de sønderjyske Anders And-blade fået en særlig plads. Foto: Katrine Lund Walsted
Denne uges udgave af bladet Anders And & Co. har Dybbøl Mølle på forsiden. Det har givet massiv interesse for bladet, der har solgt ekstraordinært godt i Sønderborgs bladkiosker.

Sønderborg: I denne uges Anders And & Co. kan man læse om Anders Ands nye job som tv-assistent på programmet Det store kagemaraton, som skal optages på Sønderborg Slot.

I historien er det sønderjyske kagebord, Sønderborg Slot, Dybbøl Mølle og Vadehavet en del af historien. Og det sønderjyske tema har givet massiv interesse i Sønderborgs bladkiosker.

I Føtex i Sønderborg sælger kiosken normalt højst tre Anders And-blade på en uge, og kiosken er holdt helt op med at sælge Jumbobøger. Men på udgivelsesdagen torsdag så det ud til, at butikken kunne sælge 500 blade på én dag. I sidste uge kunne kunderne forudbestille denne uges blad via et ja tak-tilbud på butikkens Facebookside.

- Vi solgte 300 blade på halvanden time. Det er helt vildt. Derudover har vi bestilt 200 blade, som jeg er sikker på, bliver solgt i dag. Vi arbejder på at få overskydende blade fra andre kiosker i landet, så vi kan sælge dem næste uge. Det er en sjov gimmick, som giver omtale og en god kundestrøm i butikken, siger varehuschef Nicolai Stærke.

Butikken har også fået en bestilling på et blad, som skal sendes til Grønland.

I Kvickly i Sønderborg har butikken 500 blade, som varehuschefen blandt andet har skaffet ved andre varehuse. Der er på forhånd solgt 313 blade via et ja tak-tilbud på Facebook. Resten sælges i butikken. Butikken sælger normalt fem til seks blade på en uge.

- Der har været helt vildt interesse for bladet. Det skyldes temaet med Sønderjylland og slottet, siger Monika Küseler, der blandt andet står for varehusets ja tak-tilbud.

Annonce
I Kvickly i Sønderborg købte Palle Fløe et blad til børnebørnene. Foto: Katrine Lund Walsted

Til børnebørnene

I Føtex kom kunderne i en lind strøm for at købe det sønderjyske Anders And-blad. Pia Nielsen var en af kunderne.

- Jeg har ikke læst Anders And, siden mine nu voksne børn var små. Jeg har købt det, fordi det drejer sig om Sønderjylland og Dybbøl Mølle, sagde Pia Nielsen.

I Kvickly havde de ansatte i kiosken travlt med at lange Anders And blade over disken. Nogle af kunderne havde ikke købt et Anders And-blad, siden det kostede fem kroner. I dag koster det 40 kroner. En af køberne var Palle Fløe, der købte et blad til sine børnebørn, der kommer på efterårsferie.

- Det er en sjov idé og god reklame for byen, og de skal nok få solgt mange blade. Jeg læser Anders And, når jeg er ved tandlægen, det er nogle sjove historier, sagde Palle Fløe, der på mandag ville tage børnebørnene med på Sønderborg Slot.

Den dag er der nemlig en Anders And-dag, hvor man kan møde Flemming Andersen, der har tegnet den sønderjyske historie, samt spise sønderjysk kagebord.

Sønderjylland blev udvalgt til at få besøg af Anders And på baggrund af læserønsker. Historien i denne uges Anders And & Co. er baseret på forslag fra bladets sønderjyske læsere. I bladet er der også to sider om Sønderjylland.

Det er Egmont Publishing, der udgiver bladet, og ifølge de seneste læsertal bliver bladet normalt læst af 198.000 om ugen.

Føtex og Kvickly havde 1000 blade til salg i alt mod normalt en håndfuld blade. Foto: Katrine Lund Walsted
Turen går blandt andet til Dybbøl Mølle i ugens blad. Tegning: AA41/Egmont
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce