Billund

SF nedprioriterer Grindsted i finanslovforhandlingerne

SF-formand Pia Olsen Dyhr besøgte Grindsted under valgkampen. Arkivfoto: Andreas Bjerre
SF har været en meget aktiv fortaler for en oprydning i Grindsted. Partiet mener dog selv, at de er for tidlig at sætte penge af til en oprydning i byen.

Grindsted: Grindsted-forureningen skal ikke prioriteres i årets finanslov.

Det er holdning hos SF, som i partiets eget finanslovudspil ikke sætter penge af til en oprydning i Grindsted. Det oplyser P4 Trekanten.

SF foreslår dog at der sættes penge af til generationsforureningerne i Kærgård Klitplantage og ved Høfde 42. Ifølge P4 Trekanten angiver SF som årsag, at der alligevel ikke kan ryddes op i Grindsted endnu, da der stadig pågår forundersøgelser af forureningen.

Partiet har været en stor fortaler for, at der skal ryddes op i byen. Partiet stod således bag et borgermøde sidste år, da hele debatten om forureningen blussede op igen, og i valgkampen besøgte formand Pia Olsen Dyhr også Grindsted, hvor hun udtalte, at der skal statslig hjælp til at rydde op efter generationsforureningerne.

Derfor er SF's forslag så meget desto mere skuffende for Susanne Mathiesen, formand for borgergruppen "Ryd op efter Grindstedværket".

- Det synes jeg er enormt skuffende. Den forurening, vi bor oven på her i Grindsted, er en rigtig vigtig opgave at få kigget på, siger Susanne Mathiesen til P4.

Susanne Mathiesen og borgergruppen har selv fundet et finansieringsforslag til oprydninger efter generationsforureningerne i den såkaldte PAL-skat. Derfor har gruppen netop sendt et åbent brev til alle politikere i Region Syddanmark samt medlemmerne af Danske Regioners hovedbestyrelse for at få dem til at tage forslaget med i forhandlingerne med regeringen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce