Billund

Skoleelever i Billund skal lære at lave bæredygtig mad

Micki Cheng og Gorm Wisweh er ambassadører for projektet om bæredygtig mad. PR-foto
Klimadebatten har også sneget sig ind i danske skoleklasser med landsdækkende kampagne, og det gælder også i Billund.

Billund: Hvordan smager en burger eller en forårsrulle, når der ikke er kød i? Og hvordan er det nu lige med den nye klimavenlige madpyramide?

Det skal over 1500 skoleelever fra Billund undersøge, når de sammen med 150.000 andre danske skolebørn går i skolekøkkenet for at eksperimentere med klimavenlige fødevarer og måltider i efterårets store GoCook-projekt.

Det er Coops madprojekt for børn og unge, der har som mission at skabe den første generation, som er bedre til at lave bæredygtig mad end deres forældre.

Et af de største projekter er Smagekassen, hvor skoleklasser over hele landet har bestilt en kasse fyldt med råvarer og undervisningsmaterialer.

Annonce

Madmodige børn

- Der er mange, der synes, det er svært at spise klimavenligt, men det behøver det slet ikke være. Vi vil gerne hjælpe børnene med at gøre en forskel for klimaet ved at tage de klassiske hverdagsretter og gøre dem 3 til 20 gange bedre for klimaet. Vi har madmodige børn med til at udvikle retterne, så vi håber, at børn i hele landet er ligeså klar til at prøve nye smagsoplevelser, siger Bente Svane Nielsen, der er projektchef for GoCook, i en pressemeddelelse.

Kokken Gorm Wisweh er ambassadør for GoCook og har været foran kameraet i de mange film til årets Smagekasse.

- En af de gode ting ved GoCook er, at der ikke er nogen løftede pegefingre. Der bliver ikke prædiket om rigtigt og forkert. Vi giver børnene nogle indsigter og muligheder, og så kan de selv tage den derfra, siger Gorm Wisweh.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce