Erhverv

Sparekassen Kronjylland lukker sin filial i Hejnsvig

Jørn Olsen (tv) fra menighedsrådet og H. C. Christensen, der er afdelingsdirektør i Sparekassen Kronjylland Vorbasse er begge godt tilfredse med samarbejdet og den endelige handel. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Sparekassen Kronjylland har valgt at sælge bygningen i Hejnsvig og dermed lukker filialen.

Hejnsvig: Sparekassen Kronjyllands filial i Hejnsvig lukker. Sidste åbningsdag i sparekassen er den 25. oktober, og derefter skal kunderne til Vorbasse, hvis de vil have et fysisk møde med en medarbejder i banken.

- Alle de nuværende medarbejdere vil, som de også har i dag, have udgangspunkt fra Vorbasse. Her afholdes kundemøderne, eller hvis kunden ønsker det hos kunden, siger H. C. Christensen og tilføjer:

- I knap tre år har filialen været deltidåbent, og vi må bare erkende, at filialen bliver brugt mindre og mindre af kunderne.

Som en konsekvens af lukningen, forsvinder pengeautomaten også.

- Brugen af automaten er ligeledes blevet mindre de senere år, og da det er omkostningsfyldt både med hensyn til opfyldelse af krav til sikkerhed og holde driften ved lige, har vi valgt at lukke den, siger afdelingsdirektøren.

Annonce

Bygning står ikke tom

Bygningen kommer dog ikke til at stå tom. Hejnsvig Menighedsråd havde længe været på udkig efter nye lokaler og tog kontakt til Sparekassen Kronjylland i Vorbasse, der driver filialen i Hejnsvig.

De har købt bygningen, og til november rykker menighedsrådet ind i de nye lokaler.

- Bygningen skal danne ramme om et nyt sognehus til gavn for Hejnsvig og Vesterhede. Der skal være kontor til præsten, sognemedhjælperne og menighedsrådet, men vi håber også at kunne sætte flere aktiviteter i gang. Det kan være aktiviteter som sangaften eller foredrag. Vores kor kommer også til at benytte bygningens lokaler til at øve i, siger Jørn Olsen, der er formand for menighedsrådet i Hejnsvig.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce