Sønderborg

Spisested lukker i butikscenter: Matas tager over

Når ugen er omme, er det slut med Kong Kian i Borgen. Arkivfoto: Timo Battefeld
Søndag er der sidste åbningsdag hos Kong Kian i Borgen. Matas vil bruge lokalet til udvidelse.

Sønderborg: Søndag er sidste åbningsdag for Kong Kian i Borgen, der siden maj 2017 har solgt salat og sandwich i butikscentret.

- Butikken har ikke leveret de tal, den gerne skulle. Den tjente ikke penge, forklarer butikschef Bo Hansen.

Han oplyser, at Kong Kian for et år siden opsagde sit lejemål i Borgen med udgangen af 2019, men fik et tilbud om, at komme hurtigere ud af aftalen, fordi Matas gerne ville overtage her og nu.

- Vi har lavet lukkeaftale med Kong Kian, fordi Matas gerne vil forny og ombygge deres butik, siger centerchef Flemming Enghave.

Matas vil frem til 1. december være i gang med ombygningen, hvorefter der er pause til efter jul. Herefter sker der for alvor noget, så Matas sidst i januar kan tage en ny, fin og større butik i brug.

Annonce

Også lukket i Aabenraa

I begyndelsen af september lukkede Kong Kian sin forretning på Storegade i Aabenraa. Kæden begrundede i en e-mail beslutningen med, at den ikke kunne bemande afdelingen ordentligt og ville holde fokus på sine andre afdelinger.

- December vil måske have været god for os i Borgen, men på den anden side ville vi mistede penge de halvanden måned før, så derfor sagde vi ja til tilbuddet fra Matas, siger butikschef Bo Hansen.

Han begyndte i sin tid Kong Kian, men er ikke længere indehaver. Bo Hansen oplyser, at virksomheden er blevet overtaget af en tysk kvinde, der driver lignende virksomhed syd for grænsen.

De to Kong Kian-ansatte i Borgen vil blive overført til Kong Kians tilbageværende forretning på Rådhustorvet i Sønderborg.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Team Esbjerg For abonnenter

En præstation til topkarakter: Team Esbjerg pillede totalt pynten af russisk storhold

Annonce