Aabenraa

Stor restaurant på vej i det sønderjyske

Den tidligere Kiwi-bygning i Aabenraa er lige nu ved at blive gjort klar. Foto: Henrik Dürr
En stor, ny buffet-restaurant i det nordvestlige Aabenraa er ved at gøre sig klar.

Aabenraa: Malere er lige nu i fuld sving med at gøre den tidligere Kiwi-bygning på Petersborg i Aabenraa præsentabel. Bygningen har stået tom i flere år, men nu er den blevet udlejet, og det er en ny restaurant, der åbner.

På en seddel på døren står der "Konge Buffet", og ifølge JydskeVestkystens oplysninger er det en stor kinesisk buffet-restaurant, der snart slår dørene op.

Af det offentlige virksomshedsregister, CVR, fremgår det, at der den 11. marts i år blev oprettet et selskab ved navn Konge Buffet Aabenraa ApS, og selskabets formål er at drive restaurationsvirksomhed.

Direktøren hedder Zongqiu Cao, men trods gentagne forsøg er det ikke lykkedes at få fat i Zongqiu Cao for at få at vide, om han kan fortælle lidt mere om restauranten og om, hvornår den åbner.

I Viborg findes der allerede en restaurant Konge Buffet. Den åbnede i september 2013 i Viborg Storcenter, men den har ifølge indehaveren ikke noget med den nye restaurant i Aabenraa at gøre.

Det er virksomheden Actus i Aarhus, der har stået for udlejningen af bygningen på Petersborg ved Løgumklostervej i Aabenraa, og her oplyser man, at bygningen er udlejet på ubestemt tid.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce