Kultur

Stort kor gæster Grindsted Kirke

Fortuna-koret synger i Grindsted Kirke søndag den 3. november. PR-foto

Grindsted: Søndag den 3.november klokken 16 er der korsang i Grindsted Kirke med Fortuna-koret fra Silkeborg.

I al musik ligger der et budskab eller en beskrivelse - ofte af en følelse. Fortuna-koret vil til koncerten i Grindsted Kirke Alle Helgens-søndag antyde smerten ved erindringen om de mennesker, man har mistet, gennem musik af W. Byrd og C. Dyrst. Begge har skrevet musik til tekster, der omhandler smerte på vidt forskellige men meget udtryksfulde måder.

Gennem F. Schuberts ”Chor der Engel” og danske aftensange vil Fortuna-koret give sit bud på musik, der kan ændre sorg til en stille glæde ved livet. I denne afdeling er der også musik af blandt andre Carl Nielsen, Niels La Cour og C. E. F. Weyse.

Endelig vil Fortuna-koret slutte koncerten af med F. Mendelsohn-Bartholdys flotte ”Jauchzet dem Herrn alle Welt”. Værket er en hyldest til Herren, og det starter med et stort udbrud af glæde, som undervejs ændrer sig til en mere dybfølt glæde.

Der vil også indgå fællessalmer i koncerten, hvortil der er fri entré, og alle er velkomne.

Korets dirigent er Henrik Elmer Matthiesen.

/BEK

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce