Indland

Supermarkeder sælger mindre kød og mere plantefars

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Mens danskerne forbruger mindre fersk kød, er salget af vegetariske produkter steget markant.

Danskernes forbrug af vegetariske fødevarer som plantefars, linsebøf og lignende forarbejdede madvarer er tredoblet fra 2012 til 2019.

Samtidig er danskernes forbrug af fersk kød faldet med fem procent fra 2015 til 2018 opgjort i kroner per kunde. Det kommer efter en periode, hvor salget af kød faktisk steg støt i årene 2010-2015.

Det viser tal fra Coop Analyse, skriver Børsen.

Også detailkæden Salling Group, der dækker over blandt andet Føtex, Bilka og Netto, oplever en stigende appetit på de såkaldte vegi-varer.

- Vi ser et begyndende fald i kødsalget, som ikke er årstidsbestemt. Især salget af rødt kød er påvirket.

- Samtidig ser vi en kæmpe efterspørgsel efter vegi-varer, siger Kasper Reggelsen, kommunikationskonsulent hos Salling Group, til Børsen.

Den stigende efterspørgsel på bøffer af linser og ærter kan i den grad mærkes hos Naturli' Foods, der producerer vegi-produkter.

- Vi oplever, at der er en sand madrevolution i gang. Vores salg er i kraftig vækst. Vi har skruet helt op for innovationskraften, siger Henrik Lund, direktør i Naturli’ Foods.

Firmaet har eksisteret som nicheproducent siden 1988, men efterspørgslen tog først fart for to år siden. Nu er Naturli’ Foods i 16 lande og på vej ind i USA.

Selv om danskerne handler flere plantebaserede produkter, oplever Løgismose Meyers-koncernen, der samarbejder med både Salling Group og Coop, at forbrugerne stadig vil have produkter, de kender.

- Kravet er, at man kan levere både en almindelig lasagne og en grøntsagslasagne, der kan stå ved siden af hinanden i køledisken, siger koncernens direktør, Jesper Uggerhøj, til Børsen.

Hos Landbrug & Fødevarer kan Per Vesterbæk, der er afdelingsleder for Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik, godt genkende billedet af, at salget af fersk kød til detailbutikker er faldende.

Men han påpeger, at der er flere nuancer end som så.

- Vi har set en kraftig stigning af færdigretter, og vores analyser peger på, at en stor del af dem, der køber mindre kød, køber flere færdigretter.

- Vi går samtidig mere ud og spiser, og det tyder på, at der ikke er de samme barrierer, når vi går ud og spiser. Der handler det mere om selvforkælelse, hygge og socialt samvær, siger han.

Organisationen følger dog tendensen med stigende appetit på kødfrie alternativer tæt, og at flere medlemmer har lavet produkter inden for det felt. Eksempelvis er Danish Crown på vej med en planteburger.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce