Billund

Tingparkens beboere er engagerede i deres boligområde

Tingparkens beboere studerer et udkast til udseendet af en moderniseret udgave af deres boligområde. PR foto
Sidste workshop i forbindelse med en renovering og modernisering af boligområdet Tingparken blev en god oplevelse, mener én af de arkitekter, som arbejder på at lave en plan for det nye Tingparken.

Grindsted: Beboerengagementet i den forestående renovering og modernisering af Tingparken er varmt, konstruktivt og værdifuldt. Sådan lyder vurderingen fra Suna Cenholt, der er én af de arkitekter, som arbejder på at lave en plan for det nye Tingparken.

Suna Cenholt er arkitekt og medejer af Plus Kontoret Arkitekter. Hun er vant til at arbejde sammen med almene boligorganisationer om udviklingen af de såkaldte helhedsplaner, som er den officielle betegnelse for de store renoveringsprojekter. Mange steder er det svært at få beboerne til at engagere sig i arbejdet med udviklingen af disse helhedsplaner. Men i Tingparken har Suna Cenholt oplevet noget helt andet:

Annonce

Tingparken

Tingparken er opført i årene fra 1961 til 1972. Boligerne er en del af Grindsted Boligforening. Grindsted Boligforening samarbejder med administrationsselskabet Bovia om drift og udvikling af Tingparken, og Bovia bidrager i den forbindelse med professionel rådgivning og ledelse af processen frem mod et moderne Tingparken.

Bovia forventer, at de sammen med afdelingsbestyrelsen og projektets øvrige partnere har en plan for området klar i 2020.

Beboerne skal godkende den endelige plan på et beboermøde.

Konstruktive forslag

- Beboerne i Tingparken har været både interesserede og konstruktive i deres tilgang til arbejdet. Vi har netop afholdt en sidste workshop, som havde til formål at kvalificere den overordnede retning. Opbakningen til de overordnede principper var bred og positiv, og de forslag til forbedringer, vi fik, var konstruktive. Det kan beboerne virkelig godt tillade sig at være stolte af, siger Suna Cenholt i en pressemeddelelse.

En af de ting, som både arkitekten og afdelingsbestyrelsen har hæftet sig ved, er, hvor mange forskellige mennesker, der har valgt at involvere sig.

- Vi har set mange forskellige mennesker til vores arrangementer. Også mange af de beboere, som ikke almindeligvis involverer sig i det beboerdemokratiske arbejde. Det betyder, at vi ikke kun har fået input fra en lille del af beboerne, men at vi har fået holdninger og ideer fra rigtig mange. Det giver os i projektgruppen de bedste forudsætninger for at lave en plan, der er til fællesskabets bedste, siger Jeyarajah Rasiah, der er formand for afdelingsbestyrelsen.

Første skridt

Både afdelingsbestyrelsen og arkitekterne på projektet ser arbejdet med helhedsplanen som det første skridt på en vej mod et område med et stærkere fællesskab. Områdets fælleshus skal også renoveres i forbindelse med helhedsplanen, og det kan være første skridt på en vej mod flere aktiviteter i området.

Der var stor opbakning til den sidste workshop, før arkitekterne går hjem på tegnestuen og kommer med et endeligt forslag til det nye Tingparken. PR foto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce