Sønderborg

Tre unge mænd skal i fængsel for grov vold mod 23-årig med narkogæld

Brunsnæs Strand er normalt et hyggeligt sted, men 14. juni fik en 23-årig tæsk på stranden i forsøget på at få ham til at indfri en narkogæld, og torsdag blev tre unge mænd idømt fængselsstraffe for at udøve volden. Arkivfoto: Kim Holm

SØNDERBORG: En i dag 18-årig voldsmand blev torsdag sammen med to jævnaldrende idømt fængselsstraffe for grov vold mod en 23-årig mand fra en institution for fysisk og psykisk svagelige. To af de tre unge fik tre måneders fængsel, mens den tredje fik fire måneder, da han er tidligere straffet for vold og trusler. Retten fandt det bevist, de tre mænd 14. juni i år hentede den 23-årige på hans bopæl og tvang ham med til Brunsnæs Strand, hvor han blev slået med knytnæve og knojern for at få ham til at indfri en narkogæld på 1650 kroner. Gerningsmanden var kun 17 år på det tidspunkt og har indrømmet at have slået - dog ikke med knojern. Retten fæstnede lid til det psykisk svage offers lidt svingende forklaring, hvilket de tre forsvarere ikke fandt, der var en til domsfældelse gyldig grund til at gøre. De to medfølgende mænd blev dømt for vold i forening. Det vil sige, at man ved sin blotte tilstedeværelse og ved ikke at gribe ind har accepteret voldshandlingen og dermed også medvirket til den. Den 18-årige, der slog offeret, modtog dommen. Den ene af de dømte udbad sig betænkningstid, mens den tredje var fritaget for at møde i retten og derfor først tager stilling til dommen senere. De dømte skal betale den 23-årige små 10.000 kroner i erstatning.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce