Livsstil For abonnenter

Kendt tv-læge så sin far stikke et geværløb i mors mund: Vreden har ligget og ulmet i mig

- Anerkendelse - eller mangel på anerkendelse - har været et stort drive for mig, for det manglede jeg hjemmefra. Jeg manglede at blive set. Min mor havde travlt nok med at overleve, og min far havde travlt med selv at blive set. Men jeg fik en reservebedste, der fyldte mig med kærlighed og for første gang anerkendte mig for blot at være mig, husker Charlotte Bøving. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Tv-lægen Charlotte Bøving var 47 år, før hun følte, at hun havde vristet sig helt fri af sin psykopatiske fars jerngreb. Siden har hun arbejdet intenst med at forstå både ham og den vrede, hun selv har knoklet med at tøjle hele livet. I den proces har tv-programmerne "Din psykopat!" og bogen "Styr vreden", som hun udgiver 24. september, været vigtige, og i dag fylder vreden ikke nær så meget. - Vrede er en naturlig grundfølelse på linje med glæde, sorg og smerte. Det er ikke den, men alt det, der udløser den, jeg er oppe imod, siger hun.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce