Sønderborg

Politi mangler vidner: Usikkert om 58-årig mand blev ramt af flugtbilist

Foto: Local Eyes
En større politiaktion på Nordals gik i gang tirsdag formiddag, efter en 58-årig mand blev fundet død i Nordborg. Obduktion skal nu vise, om han forinden blev kørt ned eller døde efter et fald.

Nordborg: Tirsdag formiddag kl. 10.14 blev en 58-årig mand fundet bevidstløs på vejbanen på Ringvej i Nordborg.

Manden var kort tid forinden blevet set gående med en hvid pose i hånden, hvorefter et vidne lagde mærke til lyden af en påkørsel.

Selv om politi og ambulance hurtigt var på stedet, lykkedes det ikke at genoplive den 58-årige.

Herefter gik jagten på en ældre lysegrå SUV-lignende bil, det vil sige en firehjulstrækker, som vidnet havde set køre fra stedet. Bilen kørte mod øst ad Ringvej.

Syd- og Sønderjyllands Politi ledte også hele tirsdag forgæves efter bilen, ligesom man bad vidner om at henvende sig med tip om bilen.

Men tirsdag klokken 17.15 var den lysegrå bil stadig ikke fundet, og kun få vidner havde meldt sig.

Annonce

Efterlyder stadig vidner

- Vi vil meget gerne i kontakt med alle, der er kørt, gået eller cyklet forbi ulykkesstedet lige efter ulykken. Ikke efter ambulancen eller politiet var ankommet, men da manden lå på kørebanen eller lige efter, der havde samlet sig mennesker omkring stedet. Det, vi gerne vil høre er, hvad folk har bemærket længere henne ad vejen, forklarer Helle Lundborg, kommunikationsmedarbejder ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Politiets teknikere i gang straks i gang med at undersøge ulykkesstedet, og derfor var Ringvej mellem Ulbjergvej og Stationsvej spærret gennem flere timer. Politiet havde også hunde til at afsøge området for eventuelle spor.

Det er nemlig stadig uvist, om manden er blevet påkørt og dræbt af en flugtbilist, eller om han er faldet efter et ildebefindende. Det skal en obduktion afgøre.

Det er kun to måneder siden, at en spritbilist kørte en 47-årig kvinde fra Skovby på Sydals ihjel. Hun kom cyklende på en lige vejstrækning, da hun blev ramt af en 35-årig bilist, som i forvejen havde fået frakendt kørekortet.

Manden, en herboende rumæner, blev anholdt kort efter ulykken med en promille på 1,24. I grundlovsforhøret dagen efter forklarede han, at han havde drukket fire-fem øl, før han satte sig bag rattet. Politiet mener dog, at han også var påvirket af stoffer.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Team Esbjerg For abonnenter

En præstation til topkarakter: Team Esbjerg pillede totalt pynten af russisk storhold

Annonce